Picnic med Madame Butterfly

Picnic med Madame Butterfly 600

Picnic med Madame Butterfly

Pirogger med speltkerner, spinat, flødeost og forårsløg (10 pirogger)

Ingredienser:
Dej:

  • 25 g gær
  • 2 dl lunken vand
  • 1 dl kærnemælk
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 spsk rapsolie
  • 300 g hvedemel
  • 150 g groft mel (Grahamsmel, hvid hvede, fuldkornshvedemel, rugmel)

Fyld:

  • 1,5 dl kogte Madame Butterfly Økologiske Speltkerner
  • 2 tsk olivenolie
  • 1 bundt forårsløg
  • 300 g frisk spinat (Alternativt frossent, men så skal det dryppe af)
  • 200 g flødeost
  • Salt og peber
  • Mælk el. æg til pensling
  • 2 spsk sesam til drys

Fremgangsmåde:

Dej: Opløs gæren i vand og kærnemælk og rør salt, sukker og olie i. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen grundigt på røremaskine eller i hånden, indtil den er smidig. Stil dejen tildækket til hævning i 45 minutter.

Fyld: Svits forårsløg på en pande og tilsæt spinaten, så den falder sammen. Tilsæt de kogte speltkerner og smag til med salt og peber. Lad blandingen dryppe af i en si, og bland det herefter med flødeost i en skål.

 

Del dejen i ti boller og rul hver bolle flad og rund som et pitabrød. Fordel spinatfyld på den ene halvdel af den udrullede dej og fold den anden halvdel ind over, så piroggen bliver halvmåneformet.  Tryk hele vejen rundt langs kanten med en gaffel, så piroggen lukkes godt sammen.

Pensl piroggerne med mælk eller æg og drys med sesamfrø.
Bag piroggerne ved 200 °C i ca. 20 minutter, til de er gyldne og sprøde.

 

 

Farverig sommersalat med sprød knækbrødstopping (6-8 personer)

Ingredienser:

Sprød knækbrødstopping:

  • 1 pose Madame Butterfly Økologiske Fuldkornsknækbrød
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk paprika
  • 1 knidvsspids cayenne peber.

Farverig sommersalat:

  • ½ lilla spidskål
  • 2 store gulerødder
  • 2 avocado, befriet for sten
  • Granatæblekerner fra 1 granatæble
  • 150 g spinat
  • 1-2 håndfulde friskhakket mynte

Dressing:

  • Saften fra 2 lime
  • 2 tsk honning
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

Sprød knækbrødstopping:  Bræk knækbrødet i små stykker og kom det i en frysepose sammen med olie, spidskommen, paprika og cayenne peber. Ryst posen godt, så krydderier og olie fordeles på knækbrødet.
Bag knækbrødene ved 200 °C i ca. ti minutter, indtil de er gyldne – hold øje med dem!

 

Farverig sommersalat: Hak spidskålet i tynde strimler, riv gulerødderne, hak spinaten groft og fordel det lagvis i fem syltetøjsglas.  Skær avocadoen i små tern og fordel dem ligeledes i glassene. Drys med granatæblekerner og top med friskhakket mynte knækbrødstopping.

Dressing: Bland limesaft og honning med et nip salt og peber i en lille skål. Hæld dressingen over salaten i de fem syltetøjsglas.

 

Havrekiks med chokoladecreme (11 sammenlagte kiks)

Ingredienser:

  • 1 pk Madame Butterfly Havrekiks
  • 85 g smør
  • 50 g mørk chokolade 70 %
  • 2 spsk kakao
  • 200 g flormelis
  • Evt. 1 spsk kogende vand

Fremgangsmåde:

Smelt chokoladen i et vandbad og rør smør, kakao og flormelis i, indtil det har en cremet og ensartet konsistens. Tilsæt vand, hvis der ønskes en mere cremet konsistens.
Smør chokoladecremen på en havrekiks og læg den sammen med endnu en havrekiks.

Tip: Tilsæt lidt revet appelsinskal, havssalt eller stærk kaffe til din chokoladecreme, hvis du ønsker lidt variation i smagen.