Blomkålscouscous med bagte gulerødder og sprød knækbrødstopping

Blomkålscouscous med bagte gulerødder og sprød knækbrødstopping (6 personer)

Ingredienser:

Sprød knækbrødstopping:
2 stk. Madame Butterfly Økologisk Fuldkornsknækbrød
1 spsk. olie
1 tsk. paprika
1 nip cayenne peber
1 tsk. salt

Blomkålscouscous med bagte gulerødder

4 gulerødder
1 spsk. olivenolie
1 tsk. spidskommen
½ tsk. karry
Salt
½ blomkål
2 dl udblødte og kogte mungbønner (alternativ en anden bønne)
1 æble i tern
Saft fra to lime
Finthakket persille
 

Fremgangsmåde:

Sprød knækbrødstopping:

Bræk knækbrødet i små stykker.
Vend det med olie, salt, paprika og cayennepeber.
Bag det ved 180 grader i ca. 10 minutter,  til det bliver gyldent – hold øje med det!

Blomkålscouscous med bagte gulerødder:

Skær gulerødderne i runde skiver på ½-1 cm tykkelse og vend dem i olie, spidskommen, karry og salt.
Bag dem ved 200 grader i 10 minutter.
Riv blomkålen på en foodprocessor eller et rivejern. Det kan også hakkes fint med en kniv.
Bland blomkålen med æbletern, bønner, bagte gulerødder, persille og limesaft.
Top med sprød knækbrødstopping lige inden servering.