Forbrugervenlige fuldkorn

Food Solutions ApS har fidus til fuldkorn. Det handler om at forbedre folkesundheden, lyder det. Samme tankegang ligger bag det nyligt indgåede Fuldkornspartnerskab, som har givet Food Solutions endnu mere indflydelse på den sundhedsmæssige agenda og på forbrugernes valgmuligheder.

– Intet er sorteret fra, navnet siger jo alt: Fuldkorn er propfyldt med alt det gode, hele kornet indeholder: Kostfibre, proteiner, mineraler og vitaminer. Det er da for dumt at vælge fuldkorn fra! Sådan lyder holdningen, hvis du spørger direktør Kristian Lauridsen fra Food Solutions. Med indtræden i Fuldkornspartnerskabet kan Food Solutions nu mærke sine fuldkornsprodukter med det forbrugervenlige fuldkornslogo, som gør det sunde valg hurtigt og overskueligt.

Fuldkorn som fastfood
Det er de færreste, der har overskud til at sætte gang i den store hovedregning, når klokken er 16.30, og et skrigende barn hænger i hver arm. Med de fuldkornsmærkede produkter får forbrugerne nu sund samvittighed på sekundet. Ledetråden er en orange cirkel, en glad mand med et kornaks og teksten ”VÆLG FULDKORN FØRST”. Sværere behøver det ikke være:

– Fuldkornslogoet fortæller dig, at det produkt, du står med i hånden, indeholder alle kornets dele. Mel, gryn og ris skal indeholde 100 % fuldkorn regnet på produktets tørstof, brød tegner sig for 50 %, og for knækbrød og pasta hedder grænsen mindst 60 %.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser mindst 75 gram fuldkorn om dagen, og Food Solutions har mange gode bud på, hvordan du får dine fuldkorn indenbords. Kig efter brandet Madame Butterfly, så finder du en række fuldkornsprodukter: grovboller, speltkerner, spelt galettes –og nu lanceres også fuldkornsstave og fuldkornsknækbrød.

Madame Butterfly Økologiske Fuldkornsstave med hørfrø
Uhm – knasende, rustikke fuldkornsstave, der både smager og fylder godt. Med 88 gram fuldkorn pr. 100 gram er de geniale i madkassen sammen med sprøde grøntsager og lidt god dip eller hummus. Hver æske indeholder fire poser à 30 gram, og derfor er fuldkorsstavene også et hit i tasken eller bilen, så du kan stille sult og samvittighed på farten. Fik vi nævnt, at fuldkornsstavene er et absolut must på ostebordet?

Organic Crisp Bread wholegrain
Sprødt og med en smag af en solbeskinnet kornmark. Med sine 60 gram fuldkorn pr. 100 gram tigger fuldkornsknækbrødet dig om at blive dagens sunde snack! Pakket i poser med fem skiver i hver kan du have dine fuldkorn med på farten og samtidig være sikker på, at resten i skabet holder sig sprødt og friskt, til du kommer hjem igen. Lækkert!

For mere information:
Direktør Kristian Lauridsen / 2627 2256 / kl@foodsolutions.dk 
Food Solutions ApS
DK 8250–Egå Havvej 21

Se også mere på foodsolutions.dk