KNÆKBRØD
Hos Madame Butterfly elsker vi, når det knaser. Derfor har vi også knækbrød på programmet.
Lækre, fiberfyldte mundfulde, som tager sig godt ud både i madpakken, som sunde snacks
og på ostebordet.
HVEDE MED GRÆSKARKERNER OG GOUDA
– så blev der sagt mums!
Rund smag af græskar, blød smag af gouda, knasende sprødt bid. Nu kan du godt finde appetitten eller lækkersulten frem, og den gode samvittighed må gerne sidde med til bords. Med hele 53 % fuldkorn og 20 % kostfibre giver du nemlig maven noget at arbejde med, så den tilfredse mæthedsfornemmelse varer længere.
SPELT MED SOLSIKKEKERNER OG BIRKES
– fiberfristelser, der smager af mere
Når vi siger birkes, så siger vi hele pladen fuld! Uhmmm, hvor det smager af sommer, strandtur og morgenmad i det fri. Vi har selvfølgelig også været rundhåndede med drysset af smagfulde solsikkekerner, og det samme gælder fuldkornsspeltmelet. Fiberfordelene ligger lige for: Du får knækbrød med hele 62 % fuldkorn og 22 % kostfibre!
SPELT MED SOLSIKKEKERNER OG SESAM
– en god grund til at hygge lidt ekstra
Sesam, sesam – luk op for picnickurven eller peanutbutteren! Her får du fuldkornsknækbrød til at tage med på farten eller i forbifarten. For sådan er det med korn og kerner: Når de rigtige ingredienser behandles på den rigtige måde, så kan det være svært at modstå fristelsen. Og skidt da også med det – du får nemlig hele 62 % fuldkorn og 20 % kostfibre med dig videre på din vej.
ORGANIC CRISP BREAD rug
– meget sjovere end rugbrød
De tynde, sprøde knækbrød bagt med økologisk fuldkornsrugmel gør det nemt og lækkert at få fibre i maven. 16 % kostfibre og en perfekt smagsbalance, som passer glimrende til ost og pølse. Prøv også at dyppe knækkede stykker i humus, tzatziki eller oliventapanade.
ORGANIC CRISP BREAD sesam
– fuldkorn med et twist
De ristede sesamfrø på toppen giver det økologiske fuldkornsknækbrød et ekstra pift. Den nøddeagtige smag passer perfekt til postej, sprøde baconskiver eller cremet peanutbutter. Nemt at have med på farten, nemt at servere – og nemt at nyde i fulde drag.







