Pitabrødschips

Sværhedsgrad:

Forberedelse: 10 minutter

Tilberedning: 16 minutter

Denne opskrift er en perfekt måde at undgå madspild på! Her bruger du nemlig dine rester (du kan selvfølgelig også bruge friske) af Madame Butterfly pitabrød til at lave smagfulde og sprøde pitachips med henholdsvis krydder – og hvidløgsolie. Servér dem med din yndlings dyppelse.

Ingredienser

Hvidløgsolie

0.5 dlOlivenolie
1 fedHvidløg
0.5 tskTimian, tørret
0.5 tskSalt

Krydderolie

0.5 dlOlivenolie
1 tskPaprika, tørret
0.5 tskChiliflager eller chilipulver
0.5 tskOregano, tørret

Derudover

4Madame Butterfly pitabrød (enten fuldkorn eller hvede)
0.5 håndfuldPersille, hakket
1 tskFlagesalt

Fremgangsmåde

1. Bland ingredienserne sammen til henholdsvis hvidløgsolie og krydderolie.
2. Flæk pitabrødene og skær dem ud i trekanter.
3. Pensl eller vend dem i en skål med enten hvidløgsolie eller krydderolie og læg dem på et stykke bagepapir på en bageplade.
4. Bag dem i en forvarmet ovn på 180°C varmluft i 14-16 minutter. Vend pitabrødene halvvejs.
5. Drys derefter med persille og flagesalt.

 

Du kan også bruge pitabrødene til at lave pitabrødspanini med dit favoritfyld.