Fremtidens fødevarer dyrkes af nutidens helte!

Vi skal en tur til Lolland. Nærmere bestemt ud på gården Stinelund ved Døllefjelde. Dér, hvor idealerne vejer tungt, og hvor ’Plejer’ for længst er pløjet langt ned i jorden. Mød én af vores lokale helte, Ulrik Damgaard Høegh. En mand, der fulgte sit hjerte og vendte hjem til den fædrene gård for at blive økologisk planteavler. Det er ham, der dyrker vores sæddodder!

I farfars tid handlede det hele om sukkerroer, byg, kløver, frøgræs og roer, som blev dyrket til gårdens kvæg og høns. Siden kom der grise til, men allerede i 1980’erne satsede Ulriks far på ren planteavl – og med tiden blev der også høstet vindruer på Stinelund. En økologisk omlægning blev iværksat i 2016, i 2018 var den fuldendt, og i dag er det sønnen Ulrik, der driver gården videre med bæredygtige fødevarer i fokus.

Sæddodder ved en tilfældighed

Foruden vin har Ulrik også prøvet kræfter med specialafgrøder som quinoa, spinat og radiser. Særligt quinoaen voldte problemer, men heldigvis er der intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget:

– Jeg faldt over sæddodder, fordi mine quinoa-rækker groede til i ukrudt. Det var i maj måned, og jeg var nødt til at finde på noget andet i sidste øjeblik. Jeg fandt ud af, at sæddodder som én af de eneste afgrøder først sås i slutningen af maj. Meget mere anede jeg ikke, husker Ulrik om sit første møde med sæddodder i 2020.

Begejstringen blev kun større, da han fandt ud af, at det lillebitte, proteinrige frø er særdeles rigt på Omega 3 og E-vitamin. Forskere har holdt det op imod fiskeolie, og det viser gode resultater i forhold til at sænke kolesterol. Men der var et ”lille” problem: Sæddodder var ikke på listen over godkendte fødevarer!

Oldtidens chiafrø

Hvad gør man, når man står med et produkt, der har en høj ernæringsmæssig værdi, men som man ikke må afsætte som spiseligt for mennesker? Som en ægte helt havde Ulrik en ven i nøden, en madhistoriker og -udvikler, som meget gerne ville have sæddodder i en kommende supersnack. Der blev udarbejdet en historisk rapport, som blandt andet dokumenterede, at frøet blev dyrket og brugt i grød og bagværk i 1800-tallet, og at selveste Tollundmandens mavesæk indeholdt sæddodder!

Efter en lang og sej proces optog EU til sidst sæddodder på sin Novel Food-liste, og derfor fylder de spinkle planter med de fine, gule blomster nu tre hektar på Stinelund. Madame Butterfly pakker og sørger for, at sæddodderen kommer ud i Irmas butikker.

Det regenerative landbrug

Ja, økologisk planteavl kræver vilje, tålmodighed og mod til at følge sin intuition.

– Hvor man i det konventionelle landbrug typisk symptombehandler, så vil jeg hellere spørge: ’Hvorfor har jeg det her problem?’. Det handler om at få jorden i balance, og så må man jo prøve sig frem. På samme måde, som 98 procent af havet er ukendt for os, så ved vi heller ikke ret meget om, hvad der sker under jorden – livet dernede, svampene og alt det andet, mener Ulrik.

Han sår derfor efterafgrøder samtidigt med sine hovedafgrøder. Efterafgrøderne dækker naturligt af for ukrudt og sikrer en god jordstruktur og et øget kulstof- og humusindhold. Jord- og planteprøver er med til at sikre, at niveauerne ligger rigtigt:

– Sund, levende og frugtbar jord er basis for bæredygtige fødevarer. Og sunde planter gør jorden sund. Det er en positiv spiral. Hvis planterne udviser mangelsymptomer, sprøjter jeg med mikronæringsstoffer – altså mælkesyrebakterier, som jeg selv opformerer, og jeg eksperimenterer også med kompost-te, som er et udtræk af kompost, der ved opvarmning får de rigtige svampe til at formere sig, afslutter Ulrik, inden han igen kaster et kærligt blik ud i marken.

~ Fin ~