Smashed pitabrød med kidneybønner

Sværhedsgrad:

Forberedelse: 20 minutter

Tilberedning: 45 minutter

Forkæl dig selv med disse græsk-inspirerede smashed pitabrød med bælgfrugter! Top dem med lækker og nem tzatziki og en masse grønt. Du vælger selv, om pitabrødene skal være med fuldkorn eller ej 🙂

Ingredienser

Oksekød med kidneybønner

500 gHakket oksekød
1 dåseKidneybønner, skyllede
1 håndfuldPersille, hakket
2 fedHvidløg, presset eller finthakket
2 tskPaprika
2 tskSalt
1 tskPeber

Tzatziki

300 gGræsk yoghurt eller anden type yoghurt
1Agurk
1 fedHvidløg
Salt og peber

Smashed pitabrød med kidneybønner

8 stkMadame Butterfly Pitabrød original eller fuldkorn
8 kuglerOksekød med kidneybønner (se længere oppe)
16 spskTzatziki (se længere oppe)
1Tomat, skiveskåret (eller 8 cherrytomater)
1Rødløg, i ringe
1 håndfuldPersille, hakket

Fremgangsmåde

Oksekød med kidneybønner:

1. Bland alle ingredienserne.

Tip: Du kan hakke kidneybønnerne, inden du putter dem sammen med de andre ingredienser, så massen bliver mere homogen.

Tzatziki:

1. Skær agurk i små tern.
2. Bland alle ingerienserne. Smag til med salt og peber.

Smashed pitabrød med kidneybønner:

1. Kom olie på panden og lad det varme op på middelhøj/høj varme.
2. Form en kugle af oksekødet med kidneybønner (der skal ende med at være 8 kugler i alt) og læg det på panden, hvorefter du lægger pitabrødet ovenpå kuglen og presser den helt flad.
3. Steg kødsiden i 4-5 minutter og vend derefter din smashed pita, så pitabrødssiden også får stegeflade.
4. Anret dine smashed pita med tzatziki, tomater, rødløg og persille. Velbekomme.

 

Tip:

Hvis du vil have endnu flere græske smage i retten, kan du med fordel anrette med oliven og feta også.