Mød vores innovative og originale produkter
Igen i år er to af Madame Butterfly’s produkter blevet udvalgt som værende innovative og originale af PLMA (The Private Label Manufacturers Association). Derfor er de præsenteret ved “New Product Expo” på PLMA-messen 2023 i Amsterdam, hvilket vi er meget stolte af!
“New Product Expo” er en samling af private label produkter, der er blevet udvalgt på baggrund af, at produkterne anses som innovative og originale.
I år er det vores glutenfrie Müsli med dadler og kokos samt vores veganske, grønne Dhal med grønkål og citron, der er blevet udvalgt til “New Product Expo”.
Begge er selvfølgelig økologiske – ligesom alle vores andre produkter.
Sidste år var det vores økologiske havregrød og vores økologiske sæddodder, der var udtaget til “New Product Expo”.
Vi sætter pris på, at flere og flere kan se fordelene ved økologiske fødevarer og originale idéer – derfor betyder denne anerkendelse meget for os!
Glutenfri Müsli med dadler og kokos
Denne glutenfrie, økologiske og velafbalancerede müsli med delikate søde, tørrede dadler og sprød, ristet kokos er fremragende ovenpå blandt andet yoghurt, overnight oats eller plantedrikke. Da müslien er glutenfri, egner den sig perfekt til personer med cøliaki, eller som af andre grunde undgår gluten i sin kost.
Økologisk Glutenfri Müsli
Vegansk, Grøn Dhal med grønkål og citron
Vores dhal er både vegansk, nøglehulsmærket, 100% plantebaseret og selvfølgelig økologisk. Det betyder, at du med god samvittighed kan spise den på farten uanset, om du spiser animalske produkter eller ej. Den er grøn, fordi den blandt andet består af danske, grønne linser og grønkål. Derudover giver citronen en frisk og syrlig smag, der løfter smagsoplevelsen ekstra sammen med de nøje udvalgte krydderier.
Økologisk Grøn Grov Dhal