Grov tærte med feta, porre og sød kartoffel

Sværhedsgrad:

Forberedelse: 35 minutter

Tilberedning: 45 minutter

Grov tærte med feta, porre og sød kartoffel – en lækker, mættende og fiberrig tærte med cremet feta, sødme fra sød kartoffel og masser af smag fra balsamicomarinerede løg og porre. Tærten er lavet med vores Tomat knækbrød-blanding, som giver en sprød og smagfuld bund. Hver portion indeholder 37,9 g protein, 25,2 g kostfibre og 53,8 g fuldkorn – og så smager den helt fantastisk!

Ingredienser

Tærtedej

1 poseTomat Knækbrød mix fra Madame Butterfly
150 gFuldkornsmel
30 gHvedemel
0.5 dlRapsolie
1.5 dlVand
1 tskSalt

Fyld

100 gBelugalinser
2 mellemstore (400-500g)Søde kartofler
1 stk mellemstorPorre
2 mellemstoreRødløg
100 gSalatost i tern (5%)
3 stk Æg
2 dlCremefraiche (9%)
200 gCherrytomater
20 gGræskarkerner
1 tskTimian
1 tskPaprika
0.5 dlBalsamicoeddike
1 fedHvidløg
Salt/peber

Fremgangsmåde

Tænd ovnen:

200°C (varmluft)

 

Kog belugalinser:

Skyl dine belugalinser med koldt vand i en si.

Kog dine belugalinser i 15 min til de er næsten møre, men stadig har lidt bid.

Hæld vandet fra og lad linserne dryppe af i en si.

 

Lav tærtedejen:

Rør hvedemel, fuldkornsmel og knækbrødsmix sammen.

Tilsæt olie og vand til melblandingen og ælt massen sammen.

Udrul nu tærtedejen og tryk den ud i en tærteform (24-28 cm) med bagepapir i.

Prik tærtebunden med en gaffel.

Forbag i 8 min.

 

Forbered sød kartoffel:

Skræl de søde kartofler.

Skær i små tern.

Vend med lidt olie + salt.

Steg på panden i 10 min til let møre.

 

Steg grøntsager med krydderier:

Skær porre i fine skiver.

Skær rødløg i skiver.

Varm lidt olie på en pande og tilsæt porre og rødløg.

Tilsæt krydderier, hvidløg, balsamicoeddike og salt/peber.

Steg 2–4 min til de falder lidt sammen og balsamicoeddiken fordamper.

Vend de søde kartofler i til sidst.

Tag panden af varmen.

 

Lav æggefyld:

Pisk æg og cremefraiche sammen.

Krydr let med salt og peber.

 

Saml tærten:

Vend de forkogte belugalinser sammen med grøntsagerne (porre, rødløg og sød kartoffel) og fordel det på den forbagte bund.

Hæld æggeblandingen over fyldet.

Top med cherrytomater, feta og græskarkerner.

 

Bag tærten:

Bag tærten i 30–35 minutter i ovnen. Tærten er færdig, når den er gylden og fast. Brug eventuelt en træpind eller en gaffel til at tjekke, at fyldet ikke hænger fast.

Lad herefter tærten stå i 15 min, så den får lov at sætte sig inden servering

Flere spændende opskrifter