Speltotto med cherrytomater, svampe, rygeost og laks
Sværhedsgrad:
Forberedelse: 30 minutter
Tilberedning: 45 minutter
Spelt er ikke bare en ny hip ting. Vores forfædre var også vilde med spelt. Og det er ikke så underligt. Smagen er unik, og mange oplever, at de føler sig mætte i længere tid. Speltkernerne kan bruges i stedet for pasta eller ris, og derfor egner de sig godt som erstatning for ris i risotto. Speltotto minder om den klassiske risotto, men er i stedet lavet på mættende speltkerner. Denne kan laves i mange udgaver, men her er mit bud på en smagfuld og cremet af slagsen. Vores spelt er naturligvis økologisk, nøglehulsmærket og har et højt indhold af fuldkorn.
Ingredienser
Ingredienser
| 200 g | Varmrøget laks |
| 3 spsk | Olivenolie |
| 100 g | Løg, fintsnittet |
| 4 fed | Hvidløg |
| 300 g | Madame Butterfly økologiske speltkerner |
| 150 g | Gulerod, revet |
| 150 g | Hvidkål, fintsnittet |
| 80 g | Champignon, i skiver |
| 750 ml | Vand |
| 140 g | Rygeost |
| 100 g | Cherrytomater, i halve |
| 34 g | Parmesan, friskrevet |
| 20 g | Persille, hakket |
| 2 g | Salt |
Fremgangsmåde
Fremgangsmåde:
1. Lun laksen i en forvarmet ovn i 8-10 minutter.
2. Sautér fintsnittet løg og hvidløg i olivenolie ved middel varme i ca. 6. min. De skal være blanke og transparente, men ikke brune.
3. Tilsæt speltkernerne og lad dem stege med under konstant omrøring i 3 min.
4. Tilsæt revet gulerod, fintsnittet hvidkål, skiveskåret champignon og vand.
5. Bring gryden i kog, skru derefter ned for varmen og lad retten simre i ca. 15 min. Rør i retten jævnligt, mens speltkernerne langsomt optager mere og mere væde. Tilsæt mere væske, hvis det er nødvendigt.
6. Når spelten er mør, men stadig har bid, røres rygeost og de halve cherrytomater forsigtigt, men grundigt i.
7. Tilsæt parmesan og persille og smag til en med smule salt.
8. Servér med lun laks på toppen.
Tip:
Hvis du har en rest parmesan, kan du med fordel rive det ud over retten. Ekstra parmesan kan også rives i retten i stedet for rygeost, hvis man foretrækker det.
Flere spændende opskrifter
Måltidssalat med speltkerner, ovnbagte tomater & frisk myntedressing
Måltidssalat med speltkerner, ovnbagte tomater & frisk myntedressing – en frisk, mættende og smagfuld salat med sprøde butterbeans, cremet feta, ovnbagte tomater og en frisk dressing med mynte og citron. Salaten er lavet med vores speltkerner, som indeholder 100 g fuldkorn pr. 100 g, og giver både god mæthed og masser af bid. Toppet med ristede kerner og mandler får du både crunch, friskhed og masser af smag i hver eneste portion
Grov tærte med feta, porre og sød kartoffel
Grov tærte med feta, porre og sød kartoffel – en lækker, mættende og fiberrig tærte med cremet feta, sødme fra sød kartoffel og masser af smag fra balsamicomarinerede løg og porre. Tærten er lavet med vores Tomat knækbrød-blanding, som giver en sprød og smagfuld bund. Hver portion indeholder 37,9 g protein, 25,2 g kostfibre og 53,8 g fuldkorn – og så smager den helt fantastisk!
Sprøde arancini med fyld af svamperisotto
Sprøde arancini lavet på Madame Butterfly’s svamperisotto, med en gylden, knasende overflade og en blød, cremet kerne. En enkel og smagfuld ret, hvor sprødhed møder fylde i hver bid, balanceret med urter og et strejf af mayo. Perfekt at servere som forret eller appetizer
Cremet pitafyld med kikærter, spicy sriracha og syltede jalapeños
Cremet pitafyld med kikærter, spicy Sriracha og syltede jalapeños. En nem og smagfuld opskrift med cremet konsistens, frisk syre og et kick af varme. Perfekt i pitabrød eller som en lækker salat til madpakken. Rig på smag og med kikærter, der bidrager med protein og kostfibre, samt fuldkorn fra vores pitabrød.
Julecheesecake med appelsingele
Denne cheesecake emmer af hygge og jul. Den samler alt det bedst fra julens smage, den friske sødme fra appelsin og de varme toner af kanel. Bunden laves af vores egne økologiske havrekiks, som giver et modspil til den bløde, cremede kage. En dessert der både dufter og smager af julens hygge, og som bringer en smule varme til selv den koldeste vinterdag.
