Drikke uden alkohol
Varme drikke, kolde drikke, friske drikke, fyldige drikke og drikke, der passer perfekt til din næste fest – det hele kan du finde opskrifter på hér. Perfekte til både børn og voksne.
Disse opskrifter er uden alkohol, men hvis du foretrækker drinks med alkohol, så kan du læse mere her.
Gløgg’ologisk hyldedrik (Alkoholfri gløgg)
Madame Butterfly gløgg’ologisk hyldedrik er en varm og velsmagende vinterdrik, der bringer hygge til enhver lejlighed. Smagen er en skøn blanding af sødme fra appelsiner, hyldebærsaft og varme krydderier. Serveres bedst varm med en kanelstang for ekstra hygge. Det er det perfekte alkoholfri alternativ til den klassiske gløgg, perfekt til at dele varme øjeblikke i vintermånederne.
Pumpkin spice latte
En klassisk, krydret og sød efterårsdrik – der selvfølgelig kan nydes hele året. Du har sikkert set den (og måske smagt?) hos mange kaffebarer i efterårssæsonen, men nu får du altså opskriften, så du kan lave den populære drik derhjemme!
Fyldig kakaomilkshake
Her er mit bedste bud på nem, hjemmelavet og tyk kakaomilkshake med Fairtrade kakaopulver. En milkshake deluxe, vil jeg næsten kalde den.
Varm kakao
Her er mit bedste bud på nem, hjemmelavet varm kakao med økologisk, Fairtrade kakao og økologisk rørsukker. Jeg foretrækker at toppe min med flødeskum og et drys kakaopulver. Velbekomme.
Dalgona kaffe
Dalgona kaffe er den trendy kaffe, der stammer fra Korea. Den består af en cremet, pisket kaffeskum af kaffe, vand og rørsukker serveret ovenpå et glas med masser af isterninger og mælk eller plantedrik. Rør rundt i glasset, inden dalgona kaffen nydes. Skummet består af lige dele rørsukker, kaffe og kogende vand – så simpelt er det 🙂
Børnevenlig gløgg
Denne gløgg er særdeles velegnet til børn, da den er helt alkoholfri og har en dejlig mild smag. Et godt lille tip herfra: Husk at du kan genbruge glas fra flere af vores produkter. Her har vi serveret vores gløgg i et glas fra Madame Butterfly Nøddecreme.